Det lille engelske spilfirma Introversion, der gennem årene har skabt perler som Darwinia, Defcon og Uplink, har netop via firmaets eget site, annonceret påbegyndelsen af et fjerde spilprojekt, nemlig Subversion.
Chris, der deler en række arbejdsbilleder og meget få informationer med sitets faste brugere, siger at projektet arbejder videre med de ting som firmaet har lært i forbindelse med Darwinia, men at han samtidig hverken vil fortælle noget om specifikt om spillet eller love ting, det så senere vil vise sig at han ikke kan holde.
Derfor er nedenstående heller ikke et udtryk for Subversion i sin færdige form, men blot de første spæde skridt til et egentligt spil. Screenshots og videoer vil komme senere i forløbet.