DC Comics' forsøg på at lave et MCU-agitgt levende filmunivers er ikke gået helt som planlagt, og projekterne lader nu både til at være ganske separate og uden egentlig plan. Rygterne har svirret om Ben Afflecks exit som Batman, og nu tyder noget på at Superman følger trop.
Ifølge Hollywood Reporter har skuespiller Henry Cavil snakket med Warner Bros., og begge parter har valgt at gå hver til sit. Angiveligvis skete dette samtidig med en kontraktforhandling.
Desuden lader det også til at Cavil har fået al for travlt til at kunne dedikere al sin tid til rollen, særligt efter han nu skal spille Geralt of Rivia i The Witcher-serien.
Angiveligvis leder DC og Warner Bros. allerede efter en erstatning, og ifølge Deadline står Michael B. Jordan først i køen. Jordan spillede for nylig skurken i Black Panther. Cavil har selv udgivet en mystisk video, hvor han løfter en Superman-figur. Videoen selv hedder bare; "Today was exciting".