Halo 5: Guardians kommer ikke til PC alligevel

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-09-13

Det var så sandelig ikke første gang, men for nylig begyndte rygterne at svirre igen om at Halo 5: Guardians ville ankomme til Windows 10 som del af Microsofts Play Anywhere-initiativ. Mange andre Microsoft-udviklede førstepartstitler er kommet til PC via programmet, så derfor virker det kun naturligt. Dog viser det sig endnu en gang ikke at være tilfældet.

En repræsentant fra Microsoft har nemlig kort fortalt CNET, at det ikke vil ske.

"As we've shared previously, we do not have plans to launch Halo 5: Guardians on Windows 10 PC."

Og længer er den sådan set ikke - Halo 5: Guardians vil forblive eksklusivt til Xbox One.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage