Velkommen til år 2007

Tanggaard løfter sløret lidt...
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-01-01

Hej og velkommen til endnu et spilår. Det vi har forladt har været fabelagtigt, og skulle du endnu ikke have læst vores kåring af nogle af sidste års helt store spilperler, så kan du stadig nå det. Du finder artiklen længere nede på forsiden.

Men hvad byder spilåret 2007 på? En masse spil. Måske ikke på de tidspunkter som udviklerne eller udgiverne først havde planlagt, men de kommer i hvert fald. Det samme gør Gamereactors nye design på tryk. Vores svenske søstermagasin der har designet det nye look i samråd med os, og har i årets sidste tre måneder kørt det ind i Sverige, til stor glæde for alle de svenske læsere.

Nu bliver det så vores tur, og derfor vil du fra februar magasinet (årets første blad, der kommer som sædvanlig ikke noget i januar) kunne nyde frugten af en masse hårdt arbejde. Magasinet vil ikke bare grafisk se helt anderledes ud, men det vil også indeholde en masse nye former for nyheder, artikler, anmeldelser og beta-tests. Du vil få et mere komplet magasin med mange flere facetter, holdninger og udtryk.

Og med dette vil jeg ønske jer alle et (forsinket) men alligevel rigtig godt nytår. Vi skal nok være her for dig i år 2007.

Thomas...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage