Tekken 6 på vej til X360?

Så er der flere saftige rygter
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2007-01-02

Der er ikke noget bedre end at starte det nye år med et rygte, og specielt ikke når det drejer som om Namco Bandais Tekken 6. Ifølge både IGN, Team Xbox og det hollandske Xbox360only-site, så skulle Tekken 6 nemlig være på vej til Xbox 360.

IGN har tidligere opsnappet denne slags rygter, bl.a. omkring Virtua Fighter 5, og det rygte har vist sig at være sandt. Hvis Tekken 6 kommer til Microsofts konsol vil det være en mavepuster som Sony vil kunne mærke. Rygtet siger i øvrigt at Tekken 6 er på gaden i slutningen af år 2007.

Så snart vi kan få bekræftet rygterne, så vender vi naturligvis tilbage med mere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage