Phil Harrison, Sonys daglige engelske chef for spiludvikling og firmaets konsoller, har aldrig været bange for at sige sin mening om andre udviklere eller konsolfabrikanter. Allerede tilbage i oktober sidste år snakkede han med N’Gai Croal omkring Rare og det faktum at firmaet aldrig rigtig har fundet tilbage til den storform de havde i forbindelse med Nintendo 64. Til det sagde Harrison følgende:
"Rare har traditionelt været et meget lukket firma, et meget hemmelighedsfuldt firma. Stamper-brødrene gav aldrig interview. De var meget private og da Rare hed Ultimate og producerede spil til 8-bit computerne, så var deres stil overfor både journalister og anmeldere, at hvis de ville anmelde spillene, så kunne de selv går ud og købe dem."
Og han fortsatte:
"Senere så begyndte de at arbejde sammen med Nintendo, et firma der også er kendt for at have en meget lukket organisation. Jeg tror de blev meget indadskuende og derfor ikke opdagede de trends der rørte sig i spilbranchen. Desuden er det vel sådan, at når man sælger sit firma til Microsoft for mange millioner kroner, så har det med at udvande ledelsen. Jeg håber dog at de bliver ved med at lave gode spil, for de er en stor inspiration for mange andre i branchen. Jeg er ret sikker på at de finder tilbage til storformen."