I denne uge lanceres Nintendo Switch-konsollens onlinetjeneste endelig, og ét af de mere interessante aspekter af tjenesten er en række NES-titler som man får adgang til, og som opdateres med blandt andet multiplayer og pointtavler. Desuden giver tjenesten også adgang til cloud saves, men begge disse ting har en hage.
Hvorimod tjenester som PlayStation Plus og Xbox Live Gold lader dig hente spillene ned, så du kan spille dem offline, så står det anført i tjenestens FAQ, at tjekker du ikke ind online efter syv dage, så kan du slet ikke få adgang til dine NES-spil på konsollen. Flere brugere har på diverse fora pointeret, at dette kunne blive problematisk, hvis man eksempelvis har sin Switch med på ferie, hvor en internetforbindelse er svær at finde.
Samtidig fremgår det også, at afslutter du dit abonnement, enten ved en fejl eller med vilje, så sletter Nintendo umiddelbart de filer du har gemt i skyen. PlayStation holder dine filer i seks måneder efter endt medlemskab, og Xbox har dem for evigt. Dog fremgår det at det ikke er tilfældet på Switch andetsteds i FAQ'en.
"Save data stored with Save Data Cloud cannot be kept outside of the duration of your Nintendo Switch Online membership. [Nintendo Entertainment System games] also use the Save Data Cloud, so the same applies. However, if you keep the Nintendo Entertainment System save data saved locally on your Nintendo Switch console, then you can use it again if you purchase another membership."
Er du ligeglad med disse to hager?