Ifølge reklamefirmaet TBWA, så har Sony planlagt hele deres reklamekampagne for PlayStation 3 til at starte i slutningen af marts måned - dermed konkluderer både reklamefirmaet og de europæiske spiljournalister, at Sony nok ikke lancerer deres næstegenerationskonsol i starten af marts måned som først regnet med.
En medarbejder fra TBWA sagde at kampagnen for maskinen lanceres i slutningen af marts måned og at hans personlige gæt på en lanceringsdag ville være d. 23. marts. Sony selv har dog endnu ikke løftet sløret for lanceringen, så indtil videre er dette ikke andet end spekulationer og rygter.