Der har været stille som graven hos Rocksteady i en del år efterhånden. De udgav Batman: Arkham Knight tilbage i 2015, og påbegyndte derefter udviklingen af et nyt projekt, men intet er blevet delt om dette overhovedet. Rygterne siger at det kunne være et Superman-spil, men igen, hverken Warner Bros. eller Rocksteady selv har nævnt noget om det. Nu siger et nyt rygte, at vi skal vente lidt endnu.
En freelancejournalist ved navn Hasan Ali Almaci, der har arbejdet i branchen i årevis og kender de store spillere, har for nylig udtalt via ResetEra, at Rocksteady planlægger at fremvise spillet enten i løbet af 2019's første kvartal eller ved E3, og det afhænger af hvor langt de kommer.
"They have something that will be anounced either first quarter 2k19 or at E3 depending on the milestones they meet."
Så er spørgsmålet bare - hvad ønsker du at se fra Rocksteady? Mere Batman?