Da Peter Moore forleden snakkede med IGN om Sonys nye spillekonsol, så blev der ikke sparet på gloserne. Han mener ganske enkelt ikke at PlayStation 3 har nogen fordele eller spil, der sætter Xbox 360 på sidelinien. Han sagde følgende:
"Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad det skulle være hos dem som vi mangler. Når jeg kigger på spillene, så har jeg det godt i forhold til vores portefølje. Deres online-service forsøger de stadig at få til at fungere og her er der heller ikke rigtig noget jeg ville ønske at vi havde."
Og han fortsatte:
"Og når det kommer til prisen på konsollen, så er det ikke noget vi vil prøve at gøre dem kunsten efter. Det er faktisk ret svært for mig at udpege et eller andet hos dem, som jeg syntes vi mangler."