Ti Live Arcade-spil

Plus masser af billeder af dem
Tekst: David Guldager Wilstrup
Publiceret 2007-01-31

I morges udsendte Microsoft en pressemeddelelse om hvad vi kan forvente os fra Xbox Live Arcade de næste ti uger, komplet med billeder fra det hele. Spillene vi kan glæde os til er i alfabetisk orden (billeder skal ses fra venstre til højre, oppefra og ned)

3D Ultra Minigolf Adventures - (Wanako Games) Et minigolfspil med i alt 36 baner i varierede miljøer som det vilde vesten og det ydre rum. [billede 1 og 2]

Alien Hominid HD - (Behemoth) Et klassisk rullende actionspil med mange finesser samt nye eksklusive Xbox Live Arcade-funktioner. [billede 3, 4 og 5]

Band of Bugs - (NinjaBee) Et hurtigt strategispil der burde være dybt nok for fans af genren, men samtidig også er lettilgængelig for amatørerne. Spillet indeholder en baneeditor, til dem der vil skabe deres egne baner, der kan deles med vennerne. [billede 6, 7 og 8]

Castlevania: Symphony of the Night - (Konami) En rigtig ærkeklassiker der ses af mange som verdens bedste spil. Den står på vampyrjagt på slottet Castlevania. Spillet har åbnet op for opgraderet grafk, Achievements og prisbelønnet musik fra originalen. [billede 9, 10, 11 og 12]

Catan - (Big Huge Games Inc.) En digital version af det populære og storsælgende brætspil Settlers of Catan. [billede 13, 14, 15 og 16]

Eets: Chowdown - (Klei Entertainment Inc.) En hel ny version af PC-spillet med samme navn. Indeholder nye gøremål, 120 nye baner og Masho Madness, hvor spilleren må bekæmpe onde marshmallows. Spøjs, hurtigt og humoristisk action loves i et spil, der ikke ligner noget andet - bare se på billedene forneden for at se hvad vi mener. [billede 17, 18 og 19]

Paperboy - (Digital Eclipse) Endnu en gammel klassiker og en tidligere redaktionsfavorit, der er blevet piftet op til Xbox Live Arcade. [billede 23, 24 og 25]

Root Beer Tapper - Digital Eclipse) Endnu en redaktionsfavorit og en gammel arkadeklassiker, der nu har fået nyt liv på Xbox Live Arcade. Root Beer Tapper går ud på hurtigst muligt at servere den amerikanske kultdrik Root Beer. [billede 26 og 27]

Worms - (Team 17 Software Ltd.) Samme gamle orme som altid - klar til at gøre livet surt for hinanden. Nu komplet med Xbox Live-understøttelse for multiplayer samt naturligvis internationale rankingslister. Hvem bliver Danmarks bedste ormedræber [billede 28, 29 og 30]

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage