Sega Mega Drive Mini er blevet forsinket til næste år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-09-21

For nylig kunne Sony løfte sløret for PlayStation Classic, der gør Nintendo kunsten efter ved at udgive en lille udgave af en af deres gamle konsoller med en række klassiske titler fra den æra installeret på. De er dog ikke de eneste der har kigget efter, for Sega har gang i præcis samme fidus, men deres Sega Mega Drive Mini når ikke at udkomme i år.

Via en kort meddelelse på Twitter (oversat af Gematsu) har Sega bekræftet, at de nu ønsker at udgive den lille konsol samtidig i hele verden, så derfor er den blevet forsinket til 2019.

Konsollen kommer til at indeholde 20 spil, og faktisk er der nogle gengangere, da både Final Fantasy VII og Tekken 3 er planlagt som værende en del af spillene.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage