Se finalen af vores Rainbow Six: Siege Round 3-turnering live i aften

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-09-21

Vi har været i gang med vores Rainbow Six: Siege Round 3-turnering i fire uger nu, og nu er det igen blevet tid til at afvikle finalerne i først og anden division. Der er blevet kæmpet om finalepladserne de sidste to uger, og her er hvem der skal kæmpe mod hinanden.

I Division 1 er det to danske hold der skal kæmpe mod hinanden, nemlig Egedal eSport og Solaris Esports.

I division 2 er det to norske hold der skal møde hinanden, xX_FortniteWarriors123_Xx og RaWr_Xd.

Det starter kl. 18 i dag, hvor Dóri og Simon "TheIgel86" vil tage imod jer som værter. Udsendelsen vil først vise finalekampen fra Division 2, og derefter finalekampen fra Division 1.

Du kan følge med i kampene her på live-siden, på vores Facebook og vores YouTube.

Vi glæder os til at se kampene med jer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage