Michael B. Jordan skal spille hovedrollen i Rainbow Six-film

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-09-24

Paramount Pictures arbejder ikke bare på en filmatisering af Ubisofts The Division, de er også i fuld gang med at filmatisere andre Tom Clancy-serier, deriblandt Rainbow Six-serien, som også er blevet fortolket i et hav af spil, deriblandt det populære Rainbow Six: Siege. Nu har denne serie af film fundet sin hovedrolle.

Variety kan rapportere, at det er Michael B. Jordan der skal spille Navy Seal-soldaten John Clark, der også har været en prominent figur i mange af spillene, og han var blandt andet hovedpersonen i Rainbow Six: Vegas.

De to film er baseret på romanerne "Without Remorse" og "Rainbow Six". Dette er de næste skud på stammen fra Paramount, der sammen med Amazon også for nylig lancerede tv-serien Jack Ryan med John Krasinski i hovedrollen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage