I går aftes afholdte Microsoft et større Inside Xbox-livestream (via IGN), og her blev der løftet sløret for et hav af kommende initiativer, som Xbox-ejere uden tvivl sætter pris på. Ét af de mere kontroversielle af slagsen er dog, at konsollen officielt vil tilbyde understøttelse af mus og tastatur senere på året.
Understøttelsen debuterer i begrænset omfang via Xbox Preview i oktober, hvor spillere kan teste funktionaliteten igennem Warframe. Derefter er det op til den enkelte udvikler at vælge om hvorvidt de ønsker at integrerer understøttelsen, og hvis ja præcis hvordan de vil gøre det.
"If you're a dominant FPS player right now on controller and you're worried that all the sudden you're gonna get swamped because a bunch of mouse and keyboard players are gonna get flooded into your game, that's not what we're doing. We're putting choice into the hands of the developers about the games that they want to bring."
Microsoft har en eksklusiv aftale med Razer, men det vides endnu ikke præcis hvordan denne aftale vil udfolde sig. De vil dog afsløre mere om dette senere på året. Er du glad for at denne mulighed bliver placeret i udviklerens hænder?