Electronics Arts har i går meddelt, at det klassiske Wing Commander får et comeback, da det udkommer på Xbox Live Arcade. Wing Commander Arena understøtter multiplayer op til 16 personer i hektiske rumkampe, hvor man kan designe sine egne rumskibe.
Flere forskellige spilmåder kommer der ligeledes også til at være plads til såsom holdbaserede rumkampe og alle mod alle. Wing Commander var rigtigt stort i de tidligere 90'ere, og til den tredje del var Mark Hamill (Luke Skywalker) med. Derefter gik det dog hurtigt ned af bakke for serien, der altså nu for comeback på Xbox Live Arcade i et mere actionbetonet spil uden de lange mellemsekvenser.