Retssagen mellem Immersion og Sony har været lang og grim, men nu skulle den være overstået. Desuden lader det til at Sony har besindet sig i forhold til Rumble-featuren i Sixaxis-kontrollen, for ifølge flere kilder samt Immersions daglige chef Victor Viegas, så arbejder firmaerne nu sammen. Dermed skulle der være en chance for at fremtidens joypad igen for rystelser. Viegas sagde følgende:
"Vi er glade for at denne retssag nu er lagt bag os." og han fortsatte "Vores nye forretningsaftale med Sony går specifikt på at levere vibrations-teknologien til PlayStation-samfundet."