Viva Piñata opfølger snart?

Rare regner med meget mere...
Tekst: August Skipper (Praktikant)
Publiceret 2007-03-07

Firmaet bag det hyggelige spil Viva Piñata til Xbox 360 der, til dem der ikke ved det, handler om at bygge en lille have op og så fylde den med alskens spraglede racer af papmarche-dyr, har udtalt at der helt sikkert er et nyt Viva Piñata spil på vej, Om dette kommer til at være en udvidelse eller en generel opfølger vides dog ikke.

Følgende citat er fra Lee Schuman, chef for produktionen i spilfirmaet Rare:

"Vi er godt tilfredse med den støtte vi har fået og der er uden tvivl mere på vej indenfor serien. Vi så naturligvis gerne at spillet havde solgt mere indtil videre, men vi er tilfredse med spillet og anmeldelserne har været meget positive."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage