Nu er der ikke særlig lang tid til at vi endelig får lov til at prøve det tredje og afsluttende kapitel i Kingdom Hearts-serien, og alt tyder på at dette bliver et af de største og mest ambitiøse spil Square Enix nogensinde har skabt. Netop derfor har de indgået en række aftaler med større navne, deriblandt en Hollywood-spækket udvalg af skuespillere, som skal gøre spillet til en større og bredere affære.
Nu ved vi desuden, takket være IGN, at åbningstemaet "Face My Fears" er en sang der er blevet udarbejdet igennem et samarbejde imellem musiker Utada Hikaru og Skrillex.
Square Enix har afsløret at de to først skulle have lavet et remix af et andet nummer fra spillet, "Don't Think Twice", men at dette samarbejde i stedet blev til et helt nyt nummer, som nu skal åbne spilet.
Hikaru har lavet musik til serien siden begyndelsen, men det er første gang at der er amerikansk indflydelse ind over.