Selvom Wii allerede har haft en række interessante spil, så mangler maskinen stadig en afgørende oplevelse, et spil der rammer toppen af karakterskalaen og som er en fryd at spille. Og netop Super Mario Galaxy tyder på at kunne ende som en ægte klassiker. Så det er rart at Shigeru Miyamoto kunne bekræfte at spillet kommer i år.
De to gange vi har haft muligheden for at lægge hånden på Wii-moten og Nunchuck-kontrollen, har vi i hvert fald været yderst tilfredse med spiloplevelsen. Under årets GDC slap Nintendo fire nye screenshots fra spillet, og du kan kigge nærmere på dem her: