Under årets Tokyo Game Show afslørede Hideo Kojima præcis hvilken rolle skuespiller Troy Baker skal portrættere, og det er den enigmatiske skurk, The Man in the Golden Mask. Dermed er hovedcastet nu komplet, og det har Kojima fejret ved at fortælle os lidt mere om processen bag.
Først og fremmest, via Twitter, har Kojima løftet sløret for en ny koncepttegning fra Yoji Shinkawa, der viser alle karaktererne.
"Main characters of DEATH STRANDING revealed at TGS last week. Yoji made this drawing for TGS based on the setting, the design, the gimmick, the outfit, and the casting as of today (minor change might be considered in future) BTW, there's a few more main character will appear."
Desuden har Kojima bekræftet at Guillermo del Toros karakter faktisk er ganske afgørende, og ikke bare en cameo som tidligere afsløret. Det bliver dog ikke del Toro selv der ligger stemme til karakteren. Mads Mikkelsen kaldes "The Mysterious Soldier", og Lindsay Wagner er "The Bionic Woman".