Dræbermaskinen på PSP

God of War endelig bekræftet
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-03-14

Vi har skrevet en del om det, internationale spilsites har skrevet en del om det, men nu står det altså endelig klart, at God of War er på vej til Sonys PSP. Det er ifølge producer Cory Barlog, der samarbejder med Ready at Dawn på projektet, ikke tale om en konvertering af hverken det første eller andet God of War-spil, men i stedet om et helt nyt eventyr, der naturligvis passer fint ind i den historie Santa Monica Studios har skrevet om Kratos. Barlog sagde følgende:

"Spillet har sin egen historie, men den passer sammen i den større sammenhæng. God of War, God of War 2 og hvis alt går op i en højere enhed God of War 3 fortæller således en historie i trilogiform, mens PSP-udgaven vil give historien endnu mere tyngde."

Fans af God of War kunne måske fristes til at tro, at God of War i PSP-form alligevel bliver et spil med masser af genbrug, men det kan Barlog med det samme ligge på hylden:

"Du kommer måske til at besøge nogle af de steder du allerede har været, men ingen af dem er fra selv samme sted som i de forrige spil. Vi genbruger ikke banerne, vi laver slet ikke den slags. Det hele er nyt, originalt materiale."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage