Lige fra start af stod det ganske klart, at Anthem bliver et meget anderledes Bioware-spil, og det er hovedsageligt fordi spillet ikke fokuserer på historie lige så meget som sociale interaktioner spillerne imellem og særligt gameplay. Selvom mange fans er utilfredse, så mener Bioware selv at det er en forfriskende ændring.
I et interview med GamesTM Magazine fortæller instruktør Jonathan Warner at det er "refreshing, it's invigorating", at spillere taler om deres grej, deres Javelins, deres historier fra vildmarken i stedet for "the plots or the points."
Warner slår dog alligevel fast, som Bioware adskillige gange har gjort, at Anthem vil have en stor verden fyldt til renden med historier, og at det stadig passer ind i studiets historie.
"It's very important to us that we create immersive worlds, where you can have companionship, and where you get to be the hero of your own story. I think those elements are very much intact with Anthem. We're adding things to it, we're adding these interesting social storytelling elements to it. But, those moments, that companionship and strong characters, those are very much there."
Er der tale om små selvmodsigelser her, eller kan de to størrelser Bioware beskriver godt eksistere samtidig?