De seneste måneder har ikke været gode for Sony, når det handler om at have eksklusive spil fra tredjepartsudviklerne klar til deres nye PlayStation 3. Devil May Cry 4, Assassin's Creed og Ace Combat er bare nogle af de spil som har taget turen til Xbox 360 - men nu går det tilsyneladende den anden vej.
Ifølge flere sites og kilder, lader det til at Bioshock, et af årets absolut mest ventede spil, der indtil videre er annonceret til Xbox 360 og Pc, også er på vej til PlayStation 3. Vi kan ikke få bekræftet rygterne af hverken 2K Games eller Sony, men hvis rygtet viser sig at være rigtigt, så er det en glædelig nyhed for Sony.