Selvom Fortnite, FIFA-serien og Minecraft er gået hen og er blevet gigantiske landeplager, der transcenderer smag, aldersgrupper og landegrænser og bliver en del af populærkulturen, så er der stadig mange der anser spilmediet for at være en anelse obskur.
Dette blev kun endnu mere tydeligt i en nylig udsendelse af Jeopardy i USA, hvor én af kategorierne var "Video Games". Her var der som altid fem spørgsmål, men de tre deltagere fik tilsammen kun ét korrekt svar.
Du kan se hele klippet her, men spørgsmålene var:
"This company's "Infinity" allowed you to play characters from "The Incredibles" and "Cars", to name a few."
"Morrowind and Skyrim are iterations of this "venerable" set of games"
"In the classic video game "Joust", contestants were placed upon these birds"
"A big gaming story of 2018 is "Fortnite:" This genre of game where the winner is last shooter or last team standing"
Den sidste involverede at deltagerne skulle gætte Destiny 2.
Ja, det gik ikke så godt.