Efter den gigantiske succes som Horizon: Zero Dawn gik hen og blev har Guerrilla Games ekspanderet gradvist, og selvom det lige nu ikke vides præcist hvor mange individuelle hold studiet indeholder, så er det kraftigt antaget at de arbejder på en Horizon-efterfølger. Men hvad med Killzone? Kunne også denne serie gøre et comeback?
For nylig kunne brugere på ResetEra rapportere, at to nye ansigter er blevet hyret ind hos Guerrilla, Chris Lee tilbage i februar og Simon Larouche i denne måned.
Begge disse arbejdede som instruktør og hoveddesigner på Rainbow Six: Siege. Hvorfor er det signifikant? De lader til at arbejde på et helt nyt projekt, da deres respektive LinkedIN-resuméer hentyder til at Lee er instruktør og Larouche er hoveddesigner igen hos Guerrilla.
Dette har ledt til spekulation om hvorvidt studiet arbejder på et skydespil i førsteperson, og herfra giver det mening at tænke på Killzone.
Hvad ønsker du at se fra et Killzone?