Japansk gigant er glad

Nintendo DS er hurtigst sælgende
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2007-04-17

I Japan kan drengene hos Nintendo godt være glade. Det viser sig nemlig at Nintendo DS, der var udskældt før sin udgivelse, specielt på grund af de to skærme, er den hurtigst sælgende spillemaskine nogensinde.

I de 28 måneder som Nintendo DS har været på gaden er der solgt mere end 40 millioner maskiner på verdensplan, noget der har gjort at Guinness Rekordbog for spil og spillemaskiner nu optager Nintendo DS på siderne i den velkendte rekordbog.

Sættes det lidt i perspektiv, så kan det siges at både GameCube og Xbox i en periode på 4-5 år ikke har solgt mere end 20 millioner maskiner, så det er altså meget flotte tal.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage