Rygte: Square Enix er interesseret i at bringe Kingdom Hearts III til Switch

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-10

Efter et årti i intens udvikling så lader det endelig til at Kingdom Hearts III kommer til PlayStation 4 og Xbox One d. 29 januar, og spillet er da tilsyneladende også en tilfredstillende kulminering på den lange og forvirrende saga. Men hvad nu hvis du kunne have dette afsluttende kapitel med på farten også? Ét rygte siger nemlig, at ikke bare Kingdom Hearts III, men hele serien kunne være på vej til Nintendo Switch.

Youtube-bruger DreamcastGuy har for nylig publiceret en ny video, og her fortæller han at han har snakket med en anonym kilde associeret med udviklingen, og at denne kilde påstår at Square Enix er meget interesserede i at bringe samtlige spil i serien til Nintendo Switch.

Åbenbart har Square Enix internt debateret dette i lang tid, og er også "deep in talks" med Nintendo om at få dette til at ske. Det er naturligvis ikke en garanti, men interessen er der.

Dog bør du tage dette rygte med et gran salt, da der kun er tale om én kilde, som ikke er verificerbar.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage