Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde hørt om Cryostasis: Sleep of Reason før her til morgen, men efter at have gransket billederne igennem og læst om spillet, så er jeg faktisk blevet ganske lun på hele ideen.
Cryostasis foregår på en polarstation (på et skib) i 1968, hvor du som Alexander Nesterov er udstationeret. Men et eller andet går frygtelig galt, og inden længe er der serveret både gys, gru og sikkert også blod.
Ifølge Atari så er spillets omdrejningspunkt det såkaldte Mental Echo, en slags gave (eller forbandelse) der lader dig træde ind i sindet på andre personer, og der i gennem ændre valg de har foretaget tidligere i deres liv. Desuden arbejder spillet meget med kulde og det faktum at du kan dø, hvis du er væk fra en varmekilde i for lang tid.
Her er de første billeder vi har modtaget: