Blizzard vil tilføje crossplay til Diablo III

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-12

For nylig åbnede Sony langt om længe op for muligheden for crossplay, dog har de startet med en enkelt beta-test i Fortnite, men der er ingen tvivl om at reglerne vil være løsere fremadrettet, og at flere spil vil kunne udnytte crossplay i fremtiden.

Et af de spil der uden tvivl vil udnytte dette er Diablo III: Ultimate Evil Edition, der udkom på PlayStation 4 og Xbox One for nogle år siden, og som er udkommer i form af Diablo III: Eternal Collection på Switch snart. For nylig spurgte Business Insider Blizzard om hvorvidt de er interesserede i crossplay i Diablo, og svaret var ganske kort:

"It's a question of when, not if"

Så vi kan altså se frem til crossplay når Sony er færdig med betaen. Hvilke andre spil synes du ville nyde godt af den feature?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage