Will Wright er uden tvivl et af spilindustriens store guruer, men ligesom så mange andre store visionære hoveder, så er hans ideer heller ikke noget, der kan realiseres på ni måneder.
Og dette har udgiveren og giganten Electronic Arts nok måtte sande. I hvert fald har firmaet, i en konference forleden, meddelt deres investorer at Spore ikke er inkluderet i deres regnskab for regnskabsåret 2008. Dermed er der ingen chancer for at Spore er på gaden i år og da EA's regnskabsår først slutter d. 31. marts år 2008, så bliver det altså heller ikke før efter denne dato at firmaet lancerer spillet - desværre.