Pokémon Go hev hele $85 millioner ind i september

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-15

For nogle år siden var Pokémon Go over det hele, og spredte sig igennem verden som en landeplage. Efterfølgende aftog det lidt, men Niantic Labs har sørget for konstant at introducere nye Pokémon, nye mekanikker og en forbedret brugerflade, og derfor har mangle holdt ved. Det betyder at spillet stadig trækker rigtig, rigtig mange penge ind hver måned.

Nu kan Sensor Tower eksempelvis afsløre, at Pokémon Go havde sin bedste måned i september siden november 2017, og at det har resulteret i en samlet indtjening på $84.8 millioner.

Det blev desuden downloadet 8.86 millioner gange i september, som er en forøgning på 15% sammenlignet med august. Samlet set vurderer Sensor Tower at spillet har tjent $2.01 milliarder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage