Det er endnu ikke bekræftet, men rygterne har længe svirret omkring en forsinkelse af Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots, og skal man tro den amerikanske afdeling af EB Games, så er Hideo Kojimas seneste spil nu rykket fra en efteråret/vinter udgivelse i år 2007 til engang efter marts år 2008.
Hvis spillet forbliver eksklusivt til PlayStation 3 giver denne forsinkelse også mening idet at Sonys installerede base af konsoller vil være meget større - noget som både Capcom, Namco, Square Enix og Konami flere gange har påpeget.