Mark Strong skal være fortæller i Battlefield V

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-16

Battlefield V ankommer i næste måned, og selvom det kommer direkte ind i hård konkurrence imod nogle af årets største spil, så håber DICE på at kunne sidde på sin egen hylde, som en gigantisk, episk krigsoplevelse. At skabe sådan et narrativ kræver dog en dygtig fortæller, og sådan en må man sige de har fundet.

De har nemlig løftet sløret for en ny video via Twitter, hvor de desuden afslører at en ny trailer lander senere i dag. Her fortæller de at skuespiller Mark Strong, kendt for roller i Sherlock Holmes, The Brothers Grimsby og Kingsman: Secret Service, skal levere sin stemme til en række forskellige aspekter af spillet.

Specifikt skal han indgå som del af spillets singleplayer-del, men noget tyder også på at han vil guide spillere i multiplayer.

Du kan se den korte video via ovenstående link, og så viser vi naturligvis en trailer senere i dag.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage