Sony er ved at geare op til en PlayStation 5-marketingskampagne

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-17

For ikke så længe siden bekræftede Sony endelig offentligt, at de arbejder på en ny konsol, men selvom rygter har foreslået en udgivelse i både 2019 og 2020, så vides det endnu ikke hvornår vi skal forvente en formel afsløring. Dog er én ting helt sikkert - de er ved at starte en kæmpe marketingskampagne omkring maskinen.

For nylig har fans nemlig lagt mærke til et ganske særligt jobopslag på LinkedIn (via Playfront). Her leder de efter en Senior Product Manager, og det er i sig selv ikke synderligt mærkværdigt, men under beskrivelsen står der at personen skal være med til at lave en marketingskampagne for PlayStation 5.

Specifikt står der at personens job er "[To] own the roadmap for next generation PlayStation campaign".

Det lyder ganske klart, gør det ikke? Sony er ved at igangsætte en marketingsmaskine, som kunne betyde at en formel afsløring er ikke så langt ude i fremtiden, som man skulle tro.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage