En af de nok mest givende og anderledes FPS-oplevelser de senere, må uden tvivl være The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay fra svenske Starbreeze Studios. Spillet var ikke bare vellykket, det var også bygget på en filmlicens og disse har det med at floppe i spilverdenen - i hvert fald hos anmelderne, men det gjorde The Cronicles of Riddick aldrig.
Måske er det også derfor at det engelske branchemagasin MCV, nu kan bekræfte at The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay vender tilbage i en revideret udgave. Magasinet kan nemlig fortælle at Xbox og Pc spillet i øjeblikket gøres længere i singleplayerdelen og samtidig tilføjes en helt ny multiplayerdel. Resultatet skulle være en helt ny og lækker udgave kaldet The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athena der udgives til Pc og Xbox 360.