Ubisoft trækker virkelig os spilskribenter rundt i manegen. Her har vi en samling billeder fra Tom Clancy's EndWar - de fire første er taget direkte fra spillet, imens de sidste fire er taget fra spillets seneste trailer.
Desværre har Ubisoft ikke meldt så meget ud med hensyn til spillets handling, men vi ved dog at EndWar er udviklet eksklusivt til næste generations konsollerne, eftersom den kunstige intelligens, grafikken og spilfysikken ikke har kunnet gennemføres tidligere på grund af begrænsninger i hardwaren.
Vi kan med andre ord regne med et spil som kommer til at imponere, når det engang kommer på markedet. Vi har endnu ikke fået nogen release dato, men vi holder selvfølgelig øjne og ører åbne.