På grund af begivenhederne i Star Wars: The Last Jedi, så har der hersket tvivl om hvorvidt Mark Hamil skulle være med i Star Wars IX, og i hvilken udstrækning Luke Skywalker ville indgå i handlingen. Nu har Hamil bekræftet endnu en gang, at han faktisk er med i filmen.
Hamil har ellers forsøgt at tie lidt omkring hele den skandale der efterfulgte The Last Jedi, men nu afslører han følgende via Twitter:
"I mention keeping my #StarWars opinions to myself & what happens? It triggers an avalanche of questions about the next one! All can is yes, I'm in it. Other than that, just consider it: EPISODE NEIN COMMENT."
Episode IX eller 9 får premiere næste vinter, og instrueres af J.J. Abrams, der angiveligvis har valgt at ryste posen lidt, og tage serien i en anden retning end den Rian Johnson lagde for dagen.