Call of Duty: Black Ops 4 tjener $500 millioner på tre dage

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-19

For nylig udkom Call of Duty: Black Ops 4, og selvom Activision lynhurtigt meldte ud at spillet slog rekorder digitalt, så var det fysiske salg i blandt andet England noget nær halveret sammenlignet med Call of Duty: WWII sidste år, og dette ledte til debat om hvorvidt det digitale salg i virkeligheden har gjort op for det skuffende fysiske. Én ting er dog sikkert - serien tjener stadig rigtig, rigtig mange penge.

Via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor har Activision bekræftet, at det digitale og fysiske salg tilsammen formåede at generere $500 millioner på bare tre dage. Det skal dog siges, at Call of Duty: WWII nåede præcis samme milepæl indenfor den samme periode.

Alligevel siger Activision at de har solgt dobbelt så mange PC-eksemplarer i denne omgang.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage