Resident Evil 4 er et af spilhistoriens allerbedste actionspil, ikke mindst på grund af det høje tempo og volden, men det lader til at enten Nintendo eller Capcom, har valgt at ødelægge dette vil at skamcensurere deres eget produkt.
Tim Rogers fra Next-Gen.biz kan nemlig fortælle, at mens æsken stolt proklamerer at der er tale om et spil med realistisk, grafisk vold, så er det samtidig censureret. Således er det ikke længere muligt at lave skud mod hovedet der dræber, ligesom en af spillets nok mest fremragende funktioner, nemlig muligheden for at skyde lemmer af fjenderne, ikke længere er tilstede.
Om den samme form for censur gør sig gældende, når Resident Evil 4 udkommer på disse breddegrader, vides endnu ikke.