Rygte: Oculus Rift-efterfølger er blevet skrottet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-24

Selvom der eksisterer hits på de diverse VR-platforme, så står det klart at teknologien ikke helt har slået så bredt igennem som mange havde håbet, og tilsyneladende er den virksomhed der mærker dette mest Oculus, som flere undersøgelser viser ikke har solgt nær lige så mange headsets som ventet. Nu siger et nyt rygte, at dette har haft en indflydelse på deres planer.

TechCrunch kan rapportere at medstifter Brendan Iribe for nylig forlod virksomheden, eftersom planerne om en efterfølger til Oculus Rift er blevet skrottet.

Ifølge rapporten blev enheden internt kaldt "Rift 2", et headset der stadig skulle forbindes til en PC, men som angiveligvis skulle være langt kraftigere end det originale. Facebook ønskede dog angiveligvis et headset der ikke skulle bruge en computer, og derfor blev planerne lagt på hylden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage