Så er det tid for de største virksomheder i spilbranchen at afsløre via finansmøder, præcis hvordan det forgangne kvartal har udartet sig. Microsoft har afleveret et regnskab (via SegmentNext) der mildest talt viser gigantisk vækst, og det er på tværs af både hardware og software.
Under finansmødet afslørede Microsoft, at Xbox One-indtjeningen, altså software-delen, er steget med $2.738 milliarder, og det er en stigning på 44% sammenlignet med sidste kvartal. Dette skyldes ifølge Microsoft salget af Game Pass-abonnementer, og dette har også gjort at der er flere aktive Xbox Live-brugere, som Microsoft siger nu er på over 57 millioner.
Microsoft deler stadig ikke konkrete salgstal for deres konsoller, men de afslørede dog at salget af hardware er steget med 94% sammenlignet med samme periode sidste år, og dette skyldes hovedsageligt Xbox One X.
Selvom Microsoft har lagt sig bag Sony, så tyder det på at de er ganske tilfredse med tingenes tilstand.