Vi køber ikke eksklusivitet

Sony lokker med god PlayStation 3
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-07-05

Selvom jerntæppet omkring eksklusive og tidseksklusive spil stadig ikke er løftet, er der ingen tvivl om at penge er med at til sikre en bestemt platform en række interessante tredjepart-spil. Men hos Sony står det tilsyneladende anderledes til. I hvert fald har SCEA chefen Jack Tretton kritiseret den måde hvorpå andre konsolfabrikanter sikrer sig nye spil og siger samtidig at Sony ikke lægger penge på bordet for at få adgang til disse spil.

Til det seneste nummer af PSM sagde Tretton følgende:

"Microsoft er for afhængige af tredjepart-udviklerne og Nintendo er for afhængige af førstepart-udviklerne. Vi føler at vi har en meget god balance mellem de to områder."

Og han fortsatte:

"Vi har en helt anden indgang til eksklusivitet end vores konkurrenter. Vi køber os ikke til eksklusivitet, vi støtter ikke udviklingen af spillet og vi, i mangel af bedre ord, bestikker ikke nogle til at udvikle spil på vores format. Vi gør os fortjent til det. Vi siger 'I kan skabe et bedre spil på vores format. Hvis I bruger jeres kræfter på vores platform, så vil I få større succes."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage