I mere eller mindre stilhed, har japanske Namco Bandai bekræftet at det kommende Beautiful Katamari til PlayStation 3 er droppet. Der gives ingen egentlig grund til nedlæggelsen af projektet, men udvikleren hævder at der er problemer med at konvertere spillet fra Xbox 360. En lille trøst kommer i form af en mulig Wii-udgave, som Namco Bandai overvejer at kaste sig over.
Ud over Beautiful Katamari, så har også Koei trukket deres PlayStation 3-udgave af højhastighedsspillet Fatal Inertia tilbage fra samtlige lanceringslister. Der vil tilsyneladende kun blive lavet en Xbox 360-udgave, og det er selvom Fatal Inertia til at begynde var eksklusivt til PlayStation 3.