Infrastrukturen er i orden og selvom Xbox Live Arcade-delen godt kunne trænge til lidt mere tyngde og nogle bedre spil, så er Microsofts service en stor succes. Sidste år kunne firmaet meddele at man regnede med at nå 6 millioner Live-brugere forholdsvis hurtigt, men i år er dette antal steget med intet mindre end 1 million - altså til 7 millioner brugere.
Microsofts Jeff Bell sagde følgende ved firmaets pressekonference:
"Sidste år sagde vi at vi regnede med at nå seks millioner brugere. I dag kan jeg stolt meddele at vi har rundet 7 millioner brugere. Inden vi når næste års E3-messe så forventer vi at være på intet mindre end 10 millioner brugere."
Bell fortalte endvidere at der kommer en ny bruger til servicen hver ottende sekund.