Der har vist ikke hersket tvivl om på noget tidspunkt, at Red Dead Redemption 2 ville have en ganske solid åbningsweekend, og selvom vi endnu ikke ved om hvor mange spil Rockstar har formået at sælge, så ved vi at forventningerne er ganske høje.
En ny Piper Jaffray-rapport (via GamePur) siger nemlig, at bureauet forventer at spillet formår at sælge 6-8 millioner eksemplarer på tværs af sin første weekend.
"We believe reasonable RDR2 first weekend revenue is $400-500M, which would equate to approximately 6-8M units and would put the title well on its way to meeting Street FY19 expectations."
Desuden mener bureauet, at spillet vil formå at sælge 18-20 millioner eksemplarer inden marts. Tror du det samme?