Red Dead Redemption 2-applikationen har muligvis lækket detaljer om PC-version

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-10-30

Nu er Red Dead Redemption 2 endelig ude på PlayStation 4 og Xbox One, men selvom mange forventer det, så har Rockstar endnu ikke talt om en PC-version. Rygterne har svirret, men der har ikke været nogen konkret udtalelse.

Alligevel peger kildekode fundet i spillets mobilapplikation angiveligvis til en PC-udgivelse ude i fremtiden. Game Informer kan rapportere at der er filer gemt i applikationen, som lister en række parametre, og de ser således ud:

PARAM_Oculus
PARAM_companionAutoConnectIpDurango
PARAM_companionAutoConnectIpOrbis
PARAM_companionAutoConnectIpPC

Nej, der er ikke meget at gå på, men flere mener at dette peger på en PC-version en gang ude i fremtiden. Du kan se den komplette liste over de fund flere dataminere har fundet lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage