Peter Moore til EA

MS-chef forlader sin toppost
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2007-07-18

Du kender ham fra samtlige Microsoft pressekonferencer. Nogle gange med en tatovering, nogle gange med et kæmpe smil på læberne og nogle gange med et par uheldige udmeldinger. Peter Moore har i de seneste år været Microsofts ansigt udadtil og har været med til at skabe Xbox 360'erens succes, men nu forlader han så firmaet til fordel for en stilling hos spilgiganten Electronic Arts.

Moore skal hos EA styre deres EA Sports-label og får samtidig muligheden for at flytte hjem hvor han kommer fra, han sagde følgende:

"Folkene hos EA Sports har skabt et af de stærkeste brands i underholdningsindustrien og John Riccitiello har opbygget en organisation, som vil blive ved med at udbrede firmaets stærke lederskabsprofil til alverdens platforme og publikum verden over. Jeg kunne ikke være mere glad for at blive en del af EA og flytte min familie tilbage til San Francisco."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage