Spil lidt bordtennis på Wii

Rockstars succes er på vej...
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-07-19

I maj sidste år lancerede Rockstar Table Tennis til Xbox 360, og selvom sportsgrenen er forholdsvis ukendt og nok mangler lidt prestige, så blev spillet en succes hos både anmeldere og X360-ejere.

Her til morgen har Rockstar meddelt at spillet nu også er på vej til Wii. Firmaet vil naturligvis udnytte den anderledes styremetode på Wii, ligesom holdet vil fylde lidt ekstra på spillet. Der forlyder intet om den grafiske side, men det må forventes at Wii ikke kan leverer helt samme visuelle side som det var tilfældet med X360.

Spillet lanceres engang i løbet af efteråret. Billederne nedenfor er fra den oprindelige X360-udgave.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage