Co-op problemer i Halo 3

Bungie kan ikke få det til at virke
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-07-19

Selvom Epic Games leverede Gears of War med online co-op, så ser det ikke ud til at Bungie i øjeblikket kan gøre det samme. Forklaringen skal naturligvis findes i spillets langt større områder og mange flere muligheder. Frank O'Conner fra Bungie sagde følgende til situationen i et interview med Maxconsole:

"Jeg tror vores største problem med online co-op i øjeblikket er, at vi kan have en situation hvor en af spillerne kan være mere end en mil fra en af den anden, ræsende af sted i en Warthog med fem soldater. Det er noget af en opgave at løse."

Electronic Gaming har ligeledes lavet et interview med O'Conner tidligere på måneden og her sagde han noget lignende:

"Vi er ikke dumme, vi ved godt at folk gerne vil have. Hvis vi kan få det til at fungere, så bliver det naturligvis inkluderet."

Det kan være at Halo 3 lanceres uden en online co-op-funktion og at Bungie så vil bestræbe sig på at få den lavet efterfølgende, altså så den kan downloades som ekstra indhold over Xbox Live, men intet er sikkert i øjeblikket.

Dette betyder dog ikke at Halo 3 ikke indeholder co-op via den traditionelle delte skærm, men online co-op-funktionen er altså meget usikker.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage